Apps fra sundhedsvæsenet for borgere

Apps fra det danske sundhedsvæsen kan blandt andet hjælpe dig med at finde nærmeste læge, finde det rigtige telefonnummer når uheldet er ude, søge information om sygdomme eller få oplysninger om din medicin.

Du finder flere sundhedsapps på sundhed.dk

Medicinkortet

Medicinkortet

af Sundhedsdatastyrelsen

Med denne app kan du se din aktuelle medicin, som er registeret på Fælles Medicinkort af en læge. Du kan også se dine åbne recepter, samt den medicin, du allerede har fået udleveret på apotek.

Via appen kan du anmode din praktiserende læge om receptfornyelse på de lægemidler, der optræder som aktive. Har du ikke en praktiserende læge, er det desværre ikke muligt at anmode om receptfornyelse.

Vær opmærksom på, at appen kan ikke anvendes, hvis du har navnebeskyttelse.

Appen findes ikke til Windows Mobile.

Læs vejledning til Medicinkortet

Find app’en i AppStore (Fungerer på iOS version 9.0 eller nyere)

Find app’en på Google Play (Fungerer på Android version 4.3 eller nyere)

Min Sundhedsplatform

Min Sundhedsplatform

af Region Hovedstaden og Region Sjælland

Appen er til dig, der er patient på et af Region Hovedstadens eller Region Sjællands hospitaler.

I appen Min Sundhedsplatform kan du se prøvesvar, booke tid til ambulante undersøgelser og behandlinger, og hvis du er i et ambulant forløb, kan du skrive til det ambulatorium, du er tilknyttet.

Du har også mulighed for at se nogle af dine aftaler med hospitaler i appen. Dog er det ikke muligt at se aftaler om fx indlæggelse og operation. Det er derfor vigtigt, at du fortsat tjekker borger.dk eller eboks.dk for indkaldelser, der ikke fremgår i appen. Du kan også få et hurtigt overblik over dine sundhedsoplysninger, men for et mere detaljeret overblik henvises der til Minsundhedsplatform.dk.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Find behandler

Find behandler

af sundhed.dk

Sundhed.dk’s app samler nogle af de mest brugbare informationer fra den populære funktion ’Find behandler’. Med appen kan du finde adresser og åbningstider på alle behandlere eller nærmeste behandler i forhold til hvor, du er lige nu, ringe op og overføre numre til din telefonbog. Du kan også bruge appen til at tjekke tandlægepriser og se ventetider hos speciallæger.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play

Akuthjælp

Akuthjælp

af Danske Regioner

Med den nationale akuthjælp-app kan du lynhurtigt få et overblik over samtlige skadestuer, akutmodtagelser, skadeklinikker mm i Danmark. Du kan ringe direkte til lægevagten og finde åbningstider på dit nærmeste apotek. Hvis du har akut brug for en tandlæge, kiropraktor eller psykiatrisk hjælp, kan du også slå det op i appen.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play 

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

af Danske Regioner

Søg i over 3.000 sygdomsartikler og over 2.000 illustrationer i form af tegninger, røntgenbilleder, fotos, animationer og videoer. Du kan gemme dine favoritartikler og dele indhold i Patienthåndbogen med andre via mail og Facebook.

Find appen i AppStore

Find appen på Google Play