Konsultation

Undersøgelses- og behandlingsmuligheder

Vi tager os af alle sundhedsproblemer i klinikken.
Vores sygeplejersker er bredt uddannede og foretager mange selvstændige konsultationer som blodprøvetagning, kostvejledning, kontroller ved kroniske sygdomme, rejsevaccinationer, rygestop, sårbehandling, allergivaccinationer, børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser m.m.

Konsultationsmuligheder

Akut sygdom
Ved AKUT opstået sygdom ring mellem kl. 8 og 9 for råd eller akuttid sammen dag.
Bliver man syg op ad dagen, ringer man til sygeplejersken, som finder en tid eller beder lægen om at ringe tilbage.

Almindelig konsultation
Her er der tale om alle de problemstillinger, der skal løses, men ikke haster. Det gælder børneundersøgelser, vaccinationer, kørekort og andre attester samt regelmæssig kontrol af kroniske sygdomme m.v.
Tid til en sådan konsultation bestilles via sygeplejersken mellem 10.30-12.30 eller via e-portalen her

Sygebesøg
Lægerne kommer på sygebesøg, når patienten af medicinske årsager ikke har mulighed for at komme til klinikken.
Af hensyn til tilrettelæggelse af dagen skal lægen kontaktes telefonisk mellem kl. 8 og 9.
Det er altid lægen, der vurderer, om det er relevant med et sygebesøg.
Hvis sygdommen tillader det, vil det være bedst for patienten at komme i klinikken, fordi undersøgelsesmulighederne og udstyr her giver bedre mulighed for en mere præcis undersøgelse og behandling.